Unknown Places

Når man fylder 40 år, er man i ballettens verden for gammel til at danse. Den runde fødselsdag er et ufrivilligt farvel til den karriere, der ikke blot er rullet i stjernestøv, men som både krop og sind er formet efter gennem årelang træning. Med ét er identiteten danseløs og klapsalvernes tid er forbi.

Eller er de? For kan man overhovedet blive for gammel til at danse? Måske der netop er fornyet liv at hente på den anden side. Måske den aldrende krop faktisk er mere interessant end den unge?

I den dokumentariske kortfilm ’Unknown Places’ træder tidligere solodanser Kizzy Matiakis for første gang ud på scenen efter sin pension fra Den Kongelige Ballet. Det gør hun i danseforestillingen ’Waiting Places’, der netop handler om de ventesteder, vi gennem livet befinder os i.

I filmen følger vi Kizzy under forberedelserne til forestillingen, hvor hun langsomt genopliver danseren i sin krop.

’Unknown Places’ er et søsterværk til ’Waiting Places’ og kan ses nedenfor.

Læs mere om vores søsterværk-format.

Filmene er muliggjort gennem støtte fra Bikubenfonden.