Iliaden

Det hele begynder med et skænderi. Kong Agamemnon stjæler den unge slavinde Briseïs fra Achilleus (ham med hælen). Og så er der ellers 50 dages død og ødelæggelse, heltemod og episke kampe – og ikke et ord mere om Briseïs.

Dette er Iliaden som man kender den – og det er også noget helt andet. Det er musik, humor, og øjeblikke af uhyggelig spænding og ubehag. Det er stort og respektløst og omvæltende. Her er Iliaden et kampskrift for svaghed og sårbarhed, en invitation til at revidere vores heltehistorier og inkludere nederlag, smålighed, afmagt, sorg og medmenneskelighed.
Udgangspunktet for den norske stjerne­instruktør Eline Arbos gendigtning af Iliaden er kritik af en kultur, der siden oldtiden har sat styrke over svaghed. Mand over kvinde. Rig over fattig. Konge over slavinde.

Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.