20. januar 2023

I AM GOLD: Kollektive forstudier i barnløshed

Hvordan opstår en idé til en forestilling kollektivt? Hvordan udvikles et værk omkring en tematik? Hvilke inspirationskilder ligger til grund for en forestilling? Hvordan fortælles en historie om barnløshed gennem en hybrid af forskellige dansegenrer? Hvordan reagerer samfundet på en kvindes vrede og sorg? Det undersøges på workshopforløbet til I AM GOLD

Om workshoppen

Holdet & tidspunktet

MEDVIRKENDE

Astrid Elbo, Sebastian Kloborg, David Dalmo, Mads Gronemann, Veronica Bracaccini, Linn Fletcher, Luc Boris André Kouadio

KOREOGRAFI OG INSTRUKTION

Signe Fabricius

INSTRUKTØRKONSULENT

Elisa Kragerup

MANUSKRIPT OG STORYBOARD

Signe Fabricius (i forestillingen bruges uddrag af tekster af Shakespeares OTHELLO i oversættelse af Niels Brunse, Ellen Heibergs TA´ ALLE MINE KYS og fra Tine Høegs roman SULT)

SCENOGRAFI OG KOSTUMER

Helle Damgård

LYSDESIGN

Balder Nørskov

MUSIK

Jeanett Albeck m.fl.

WORKSHOPPERIODER

WORKSHOPPERIODE #1 4. august 2021 WORKSHOPPERIODE #2 20-24. juni 2022 WORKSHOPPERIODE #3 2., 5., 27., 28. september 2022 WORKSHOPPERIODE #4 12 og 14. oktober 2022

Gold: Ufrugtbar / uden evne til at formere sig / om landskab: uden liv

Kollektiv repertoireudvikling
Udviklingen af I AM GOLD startede i 2020. Koreograf Signe Fabricius og balletdanser Astrid Elbo ønskede at fortsætte samarbejdet med Betty Nansen Teatret om den nyopfundne genre dansefortællinger påbegyndt med Bonnie & Clyde (2019). Denne gang allierede de sig med scenograf Helle Damgård, der har skullet skabe et både æstetisk og dansevenligt fysisk rum. Arbejdet med I AM GOLD afspejler en anderledes måde at repertoireudvikle på. I stedet for, at teatrets ledelse beslutter sig for et værk og caster et hold til at realisere det, så startes der med udgangspunkt i et eller flere kunstnerskaber og deres interesser. Processen startede således med en række samtaler mellem Fabricius og teatrets direktørduo Elisa Kragerup og Eva Præstiin om fascinationspunkter, tematiske interesser, aktuelle emner og kunstneriske inspirationskilder for at finde afsættet for dette værk. Desuden agerede scenograf på Bonnie & Clyde Ida Grarup sparringspartner i disse samtaler.

Bob Fosses film All that Jazz var med i samtalerne fra starten med dens sammenstilling af livet som professionel danser, kroppens forfald, sygdom og medfølgende eskapisme herfra. Naturen som mennesket ikke kan styre. Lars von Triers kvindeskildringer og naturen som satans kirke var tilbagevendende referencepunkter i samtalerne. Barnløshed var et tidligt tema og Frederico Garcia Lorcas drama Yerma i Simon Stones fortolkning var en central inspirationskilde. Således blev det hurtigt besluttet at netop ufrivillig barnløshed og fertilitetsproblemer skulle være dansefortællingens absolutte hovedtematikker – hvilket i særdeleshed kommer til udtryk gennem forestillingens hovedperson: En succesrig danser, der har alt inklusiv total kontrol over sin krop, som til stor sorg finder ud af at hun ikke blive gravid. Og hvad gør hun så? Hun flygter – og danser.

I AM GOLD er altså opstået i krydsfeltet mellem Frederico Garcia Lorcas drama Yerma, Bob Fosses All that Jazz og Lars Von Triers to dystopiske værker Antichrist og Melancholia.

Ødemark
Dramaturgisk konsulent, Lau Tronegård-Madsen, lavede i researchfasen et dramaturgisk forstudie med titlen Ødemark. Forstudiet introducerede til dramaturgien i Lorca og Stones værker, uddybede centrale tematikker samt en række visuelle inspirationskilder. Tronegård-Madsen skriver blandt andet: ”Når jeg har givet dette materiale titlen ”Ødemark”, så er det en reference til Yerma, hvis navn er afledt af det spanske ord ”yermo”, der på dansk kan oversættes til ødemark. Ødemarken dækker på én gang Yermas ufrugtbare og golde krop, mens den også fremmaner billeder af en vild, utæmmet og barsk natur, der ikke bøjer sig for menneskets vilje”.

Hvor er de sprækker, der ikke kan styres?
Kragerup, Fabricius og Elbo mødes til den første workshop i august 2021, halvandet år før prøvestart og diskuterer: I vores tid og vores del af verden kan vi kontrollere mere og mere, derfor kan man føle sig mislykket som menneskekrop og kvinde, hvis man ikke kan blive gravid. Fabricius reflekterer: ”Naturen er sådan, vi kan ikke styre den. Vi skal alle dø en dag. Så hvordan har du tænkt dig at leve dit liv? Det er en del af mit budskab med værket”. Denne dansefortælling har rødder i Lorcas tekst om urkraften, moderdyret og kontakten med naturen. Kvinden lever i et bondesamfund, hvor alt handler om at få ting til at gro, hvorfor hendes barnløshed afføder en enorm magtesløshed. Hun forsøger at opretholde facaden længe, hun holder igen, men da der så går hul, kan sammenbruddet ikke blive grimt nok. Normalt laver vi ikke det ’slip’ eller er så grimme overfor dem vi elsker. Hun er heftig og destruktiv i sin sorg og i kampen med kroppen. Som hos vredesgudinderne, udlever hun den kvindelighed, der er dominerende og voldsom. Vi vil helst ikke se at kvinder rummer volden, ustyrligheden og kontroltabet. Det ligger ud over det man ellers beder kvinden om at udtrykke. De sprækker, der ikke kan styres.

Henry Ford Hospital. The Flying Bed. 1932

Livet i sorgen: Hvordan reagerer og modtages et menneske i sorg?

Hvordan lever man i den sorg det kan være ikke at kunne få et barn? Og hvordan reagerer man?
Netop hvordan den sørgende reagerer, har været et hyppigt samtaleemne for holdet, der blandt andet undersøger reaktioner som:

• Udadreagerende adfærd: Iscenesættelse af smerten som eksempelvis kunstneren Frida Kahlo.
• Eskapisme og selvforglemmelse: Via sex, fester, stoffer, alkohol, affærer og fortrængning.
• Utålelig adfærd: Man skubber dem væk man elsker ved at være utålelig.
• Seksualitet: Hvis sex ikke kan føre til et barn, så kan sex blive meget kompleks (selv)destruktiv og overlagt smertefuld for at mærke noget andet end den psykologiske smerte, som for kvinden i Lars von Triers Antichrist.
• Misundelse og undgåelsesstrategier: Man kan ikke være i kontakt med andre kvinder, der er det sted i livet hvor man selv gerne vil være. Man møder en mor til 5 hvor alt sejler, men man er misundelig over, at hun er superfødedygtig.
• Jomfru Maria fantasier: I troede ikke jeg kunne blive gravid, men se nu her!


Tidlige improvisationer
Fabricius er instruktør og koreograf på forestillingen og Kragerup er med som instruktørkonsulent. Fabricius er også ofte koreografisk konsulent på Kragerups forestillinger, og på den måde er de medfacilitatorer på hinandens værker i en tværæstetisk og samskabende ånd. Under den første workshop faciliterer Kragerup en række improvisationer over arketypiske situationer i forbindelse med barnløshed, fertilitetsbehandling og længslen efter at blive gravid. Holdet taler om at ønsket om at få et barn er så stort, at man drømmer om morgenkvalme, vand i benene, fødselsforberedelse, underlige madlyster, indretter børneværelse med legetøj og har fantasier om jomfrufødsel.

WS#1: Improvisationer over arketypiske situationer i forbindelse med at få et barn:

  • Gynækologstolen Forestil dig at du er en bille, der ligger på ryggen og har svært ved at røre og vende sig i gynækologstolen. Prøv også at drøm dig et andet sted hen i situationen til en parallelverden, hvor lægen bryder ud i sang og laver et show på gynækologisk afdeling.
  • Vejrtrækning til fødselsforberedelse. Leg med forskellige vejrtrækningsøvelser.
  • Legetøj og bamse Leg og tal med dem, spejl dem. Sid og stir på den. Din mand kommer hjem og spørger: ”Har du ikke lavet andet hele dagen?”
  • Kroppen der forandrer sig under graviditet Lav en langsom transformation: Fra en almindelig funktionel krop til kroppen der buler ud, krampe i lægmusklen og gangbesvær.
  • Jomfru Maria Leg med en stribe tableauer af fantasier om jomfrufødsel, fx at barnet kommer ned fra oven.

De tidlige improvisationer er med til at teste og danne grundlaget for forestillingens trinsprog og fysikalitet og giver mulighed for at instruktøren kan se ideer omsat i praksis og se hvad der virker. De giver desuden performerne medejerskab til materialet på et tidligt tidspunkt i processen.