Ligeværd


Tekster

David Pepe Birch

Fotos og video

Daniel Bødker Sørensen

Det begyndte i mørket og fortsætter nu under jorden. Instruktør Amanda Ginman og koreografisk instruktør Sebastian Kloborg indledte deres samarbejde i succesforestillingen Mørkt forår – med ambitioner om at mixe det, de hver især kan med krop, ord og musik. Dramatiseringen af Unica Zürns ikoniske roman fra 1969 blev en stor succes både hos publikum og hos anmelderne.

Nu står de igen side om side med hinanden og med et hold af skuespillere og dansere som en del af den kollektive proces, der skal genopdage Alice i eventyrland og den efterfølgende roman Gennem glasspejlet i en drømmelogisk version af det Wonderland, vi alle længes efter, og som Alice kæmper for at nå ind i.

De skal finde deres roller i en kollektiv proces, hvor de ikke alene skal forstå, hvordan man lytter som et hold, men også skal finde ud af at sætte retningen. En duo, der er solister i et kollektiv. Det kan hurtigt blive kompliceret.

Her taler de om forestillingen, om hinanden, om samarbejdet, og om den fælles-Reumert, de fik for Mørkt Forår. En fælles-Reumert er kun uddelt én gang før. En pris, de begge er både stolte af og har svært ved at tage ind.

SEBASTIAN om AMANDA

”Amanda får mig til ikke at blive for forelsket i mig selv.”

”Hun er utroligt mange ting. Dramatiker og instruktør og menneske - og en stor organisator. En drivkraft i det kollektive rum. Hun har en evne til at presse ensemblet til det yderste – uden at slide på dem. Hun elsker, når de er fysisk udmattede, og det giver altid noget ekstra. Og så får hun folk til at lytte, når hun taler. Hun har en evne til at gøre alt vigtigt – det er jeg meget inspireret af.”

AMANDA om SEBASTIAN

”Sebastian får mine ideer til at vokse”

”Sebastian er en fantastisk danser og koreograf og instruktør. Han har en klassisk balletbaggrund, og har derfra bevæget sig ind i et moderne teaterfelt. Han arbejder med eksistentielle temaer i et surrealistisk narrativt formsprog. Som kunster får han alt ud af det kollektive.”

HVAD ER NØGLEORDET i jeres samarbejde?

”Vi taler meget om ordet ansvar, om hvornår noget er alles ansvar, dit eller mit ansvar. Der er Sebastian god til at sige, når nogen ikke behøver tage ansvar for noget, der er kollektivets eller en andens ansvar. Der kan jeg godt bare tage for meget ansvar på mig og det er ikke altid hensigtsmæssigt.”

HVAD HAR I lært af jeres samarbejde?

SEBASTIAN
”Jeg har indset, hvor vigtigt det er, at vi lytter til hinanden. At vide hvornår man skal og hvornår man ikke skal bryde ind. Hvornår man bare skal tage det hele ind – hvis man ikke gør det, lytter vi ikke til hinanden”

AMANDA
”Vi er blevet gode til at acceptere, at vi er ansvarsmennesker på hver vores måde. Og at der sker noget i samarbejdet, som ingen af os kan kontrollere. Det kollektive rum kræver også noget ydmyghed – ellers fungerer det ikke. Det kræver, at man tør stole på spidskompetencerne i rummet, samtid med, at man har ansvaret for resultatet.”

HVORDAN ARBEJDER I som ledere i kollektivt?

AMANDA
”Vi er meget afhængige af at folk bliver med os i besværet. Vores arbejde er kollektivt, og hvis vi ikke har en dramatiker, en skuespiller, end danser, der giver hjerteblod, så giver det ikke mening.”

SEBASTIAN
”Som ledere skal vi give en følelse at alle i rummet skal være så trygge, at de kan give alt.”

AMANDA
”God ledelse er ret beset at tage lederskabet. Det er et svært skridt, selvom det lyder enkelt.”

SEBASTIAN
”Vi skal ikke tage hele krediteringen, men vi skal tage de endelige beslutninger.”


Duo-REUMERT er til hele holdet

I 2023 modtog Amanda og Sebastian en fælles-Reumert for iscenesættelsen af Mørkt Forår. Det er ifølge Juryformand Rie Hammer, kun sket en enkelt gang gør.
"Vi har kun en gang tidligere givet en dobbeltpris – til Jens Albinus og Olaf Johannessen – som modtog prisen for årets mandlige hovedrolle i 2020, for deres 13-årige tvillingedrenge i Det store stilehæfte på Husets Teater. I 2023 var det første gang, at instruktørprisen blev delt imellem to kunstnere, og tildelt en koreograf og instruktør. I juryen vurderede vi, at koreografi og instruktion udgjorde ligeværdige elementer i forhold til at skabe universet i Mørkt forår. Derfor besluttede vi, at prisen skulle gives til begge kunstnere."

I talen til duoen lød det blandt andet:
”Amanda Linnea Ginman og Sebastian Kloborg er årets instruktør(er) for Mørkt forår. Iscenesættelsen af Unica Zürns lussing af en roman om pubertetsbegær og faderkomplekser var båret af visionært mod. Helt oppe fra stigens øverste trin blev replikker og bevægelser flettet sammen til en gryende seksualitet. Et hovedspring ud i begæret – og dødsdriften.”

HVAD BETØD JERES fælles-Reumert?

AMANDA
”Jeg var målløs, da vi fik den – det var en stor ting. Jeg er stolt af den – vi lavede noget, der altid vil stå som et vandmærke i mit kunstnerskab. Jeg gav alt, men det gjorde resten af holdet også. Så det var selvfølgelig mærkeligt at den gik til os to – og ikke til hele holdet. Ikke forstået som i forkert, men bare en mærkelig indre følelse.”

SEBASTIAN
”At få den sammen med andre gjorde det til en større ting. Det var ikke svært at tage imod den – men det var vigtigt at give den tilbage resten af holdet. Til de mennesker, som stod på scenen.”

Hvem af jer har den stående?
SEBASTIAN
”Den bor rent symbolsk på teatret …”


SoMe er
et mareridt
af masker
neuroser
og selv
optagethed

Amanda


FORTÆL OM jeres Alice

SEBASTIAN
“Jeg håber, at den nye bearbejdning af teksten den får den samme effekt, som den originale gjorde i sin samtid. At vanvidskommentereingen – Alice blik på det victorianske samfund – på samfundet vil blive hørt.

AMANDA
“Vi prøver at give Alice blik på voksenverdenen. Det er en undersøgelse af vores egen modernitet.”

SEBASTIAN
“Det er en hård kommentar og en kritik af det højteknologiske accelerationssamfund, som vi alle er en del af. Vi undersøger, hvad det her samfund tager fra os som mennesker i forhold til at vi altid er underholdt og er trygge.”

AMANDA
”Altså hvad, det betyder det for os, at vi ser os selv udefra konstant. SoMe er et mareridt af masker og neuroser og selvoptagethed. Så vi er interesserede i, hvad det koster os at miste evnen til at sove og kede os og være usynlige og at leve i et udefra blik på os selv”