BETTY UDVIKLER har igennem fem år udviklet og arbejdet med en metode til kollektiv samskabelse. Vi samler her de grundlæggende forudsætninger, centrale træk og værdier for metoden i et mini-manifest.
Vi tror på kollektiv samskabelse som vejen til mere mangfoldige og bæredygtige liv og institutioner. Metoden dyrker derfor det kollektive både organisatorisk, processuelt og kunstnerisk. Vi tror på, at vi bliver mere modige sammen. Vi tænker flerstemmigt fra vores delte ledelse med to ligestillede direktører over udstrakte prøveforløb med tid til kollektiv samskabelse til tværæstetiske forestillinger, hvor holdet er stjernen. Vores kollektivbegreb handler ikke om, at alle skal være lige og ens, men henviser til et stærkt fællesskab af uenige og ulige individer.
I vores repertoire udmønter det sig i kuratering af værker, der undersøger det flerstemmige i møder mellem eksempelvis klassisk ballet, street dance og skuespil. Det udforskes også i værker med kollektiv karakterrepræsentation, hvor flere skuespillere går sammen og gestalter én karakter på tværs af eksempelvis køn og alder i nye konstellationer, der udfordrer både kønsnormer samt stjerne- og individfiksering.
Vi interesserer os for scenekunst, der anerkender og dyrker, at vi bliver til sammen med andre kroppe i levende fællesskaber. Mødet med den fysiske krop er scenekunstens særkende. Det fremelsker vi ved at skabe forestillinger, der ofte har kroppen i centrum f.eks. ved at ligestille dans og skuespil eller med genren dansefortællinger, hvor der fortælles med krop frem for ord.
Improvisation er en grundsten i metoden, fordi improvisation har evnen til at aktivere kroppen først og dernæst hjernen. Det giver ofte vilde kunstneriske bud, vi ikke kan tænke os til. For metoden er kroppens sansning en forudsætning for den refleksion, viden og kunstneriske forskning, vi bedriver. Vi sanser, altså er vi. Metoden hylder og giver en stemme til vores fysisk indlejrede viden.
Feminisme åbner for mangfoldighed, ligestilling og omsorg. For os er feminisme omsorgsaktivisme. Det fremmer vi ved at drage omsorg for fællesskabet, det enkelte menneske og for de forestillinger, vi laver sammen. I praksis betyder det, at vi opstiller klare rammer for fællesskabet, trivsel og for at skabe gode og trygge arbejdsforhold for alle medarbejdere. Vi har gentænkt vores produktionsformat, så vi har mere tid og plads til at fokusere på miljømæssig og menneskelig bæredygtighed.
I vores forestillinger kommer omsorgsaktivismen til udtryk ved, at vi drejer projektøren over mod andre verdener og kroppe, det oversete og det ukendte, for at åbne for et væld af nye stemmer, fortolkningsmuligheder og perspektiver hos publikum.
I en serie af blogindlæg belyser vi, hvordan vi arbejder med det flerstemmige, fysiske og feministiske i praksis. I seriens første indlæg fortæller vi om, hvordan queer-feminisme, flerstemmighed og fysikalitet kom til udtryk i udviklingen af EDWARD II.
