175 KR.
Følsomt Broderi X Sort Samvittighed
Detaljer
175,-
Få 10% i baren og en gratis kop kaffe
OM ARRANGEMENTET
Kom med til en håndarbejdsstund i fællesskabets tegn! Sammen med Kris fra Følsomt Broderi kan du lære at brodere tekster i fristing med udgangspunkt i tekster fra forestillingen SORT SAMVTTIGHED #4.
Vi dykker ned i den litteratur, som teaterkollektivet Sort Samvittighed har arbejdet med til deres nye forestilling. Nogle af teksterne vil du kunne genkende i forestillingen, andre er valgt fra.
Og så skal vi brodere tekster om fællesskab. For ligesom Sort Samvittighed har til- og fravalgt tekster, så skal vi brodere om fællesskaber, som vi vælger til og fra. De første fællesskaber i familien, folkeskolen, gymnastikforeningen. Senere på arbejdet, i andelsforeningen eller med voksne venner. Vi skal brodere om fællesskaber, der falder fra og når vi kæmper for at få dem til at fortsætte.
Du behøver ikke kunne brodere i forvejen – der vil være introduktion til broderiet og vejledning undervejs, og du kan være med uanset om du har billet til selve forestillingen bagefter. Prisen inkluderer broderikit!
Om Følsomt Broderi
Kris Jensen frihåndsbroderer under navnet Følsomt Broderi. På Instagram skaber han en stoflig dagbog med tekster om håb, usikkerheder og udvikling. Broderiet er aldrig efter skabelon, men altid direkte fra hjertet.