Rose ser skønhed i hverdagen

Interview af

Andrea Sonne

På Betty skaber vi ikke bare scenekunst, men søger også at udvide grænserne for, hvad et teater kan være – og skabe rum for kunsten i bredere forstand. Vi har derfor genoptaget en stolt tradition: Kunstplakaten. Her får en udvalgt billedkunstner frie hænder til at fortolke sæsonens temaer. I år har vi fornøjelsen af et samarbejde med kunstner Rose Eken, der med sin særegne æstetik har ladet sig inspirere af teatrets bagscene.

KUNSTPLAKAT #7 AF ROSE EKEN

Årets kunstplakat hylder det usynlige sceneliv, der udfolder sig i kulisserne før, under og efter enhver forestilling. Eken, der har en baggrund som scenetekniker, lader de efterladte og oversete objekter – tomme flasker, cigaretskodder, junkfood – træde frem som hovedmotiv, og i mødet med Betty Nansen Teatret fandt hun inspiration på kostumelaget. Her bliver slidte laksko, tårnhøje hæle, støvler og gummisko opbevaret, mens de venter på nyt liv i kommende opsætninger.

Med sit karakteristiske twist har Eken forvandlet disse materielle levn til kunstværker, der løfter hverdagen ind i et poetisk rum og pirrer vores nysgerrighed.

Køb kunstplakaten

Teatret

ligner

et eventyr

Rose Eken

Du har valgt at gå backstage i dit værk til Betty Nansen Teatret og har malet sko fra kostumelagret. Hvorfor valgte du det motiv?

Man kan sige at hvert par repræsenterer personen eller skuespilleren eller de forskellige forestillinger. At gå ind i garderoben – eller gennem garderoben er jo også at gå ind i eventyrets land – i iscenesættelsen.

Er der en bestemt teknik eller et værktøj, du har brugt i dit værk? Hvorfor?

Billedet er et oliemaleri malet på glas – det er ’huller’ i motivet – dvs man kan se igennem – bagved er der indsat glitterpapir. Det er en teknik der hedder ’Hinter glass’-maleri eller Tinsel-maleri, som jeg har brugt en del.

Hvordan er din proces, når du går i gang med et nyt projekt?

Det er virkelig forskelligt. Det kommer an på projektet og på mediet for den sags skyld. Men typisk ligger der en længere research bag mine projekter.

Hvordan vælger du et øjeblik eller et rum at genskabe i dine værker?

Da jeg var 16 år, droppede jeg ud af gymnasiet og blev ansat som sceneteknikker på Café Teatret. Samtidig begyndte jeg at lave lys og lyd for forskellige punk- og industrialbands på forskellige spillesteder i København. Jeg har altid hængt enormt meget ud backstage og været teknikeren, der gik rundt i det lukkede spillested eller teater og satte op, før publikum kommer. Jeg har altid været interesseret i disse rum når der ikke er nogen mennesker – i de ting der ligger tilbage, der fortæller noget om, hvad der har eller skal ske.

Hvordan har din kunst udviklet sig over tid? Ser du en rød tråd i din karriere?

Min interesse for hverdagens rum og steder og de ting, der omgiver os, og som vi bruger for at leve. Så fællesnævneren er nok, at jeg altid sætter noget i scene og laver visuelle fortællinger i den ene eller anden forstand. Mine medier spænder til gengæld bredt. Jeg er gået fra at lave miniture-værker og modeller i pap og tape, som jeg fotograferede eller filmede til at brodere, male, og lave store installationer i 1:1 i keramik.

Hvad arbejder du på lige nu, og hvad ser du frem til i fremtiden?

Jeg har lige afsluttet en kommission for M/S Museet for Søfart, og det sidste halve år har jeg arbejdet med Copenhell om deres visuelle identitet til festivalen i 2025. Jeg arbejder også på et juleudstillingsvindue til Magasin og laver research til min næste soloudstilling på mit galleri, V1 Gallery, til næste efterår.

Jeg ser frem til, og forbereder mig på, at skulle lave en større mængde skulpturelle værker til Mary Elisabeths Hospital, som er det nye børnehospital bag Riget, der meget gerne skulle stå færdigt i 2026.

Jeg har altid syntes, det er sjovt at lave labels og plakater, og jeg er glad for, at Betty Nansen Teatret har genoplivet traditionen med teaterplakaten.

Mit værk er et oliemaleri af en række sko, som er malet på glas.

Der er huller i motivet, hvor man kan se gennem glasset.

Bagved er der indsat glitterpapir, der changerer afhængigt af belysningen.

Hvem?

Rose Eken (f. 1976) har gennem sin karriere forvandlet sine egne erfaringer fra danske og internationale undergrundsmiljøer til en kunstnerisk praksis præget af en særlig vildskab og et råt udtryk. Med en baggrund som scenetekniker for punk, rock og hardcore-koncerter har Eken en indgående forbindelse til den verden, hun skildrer, og det gør hendes værker helt særegne.

Efter at have uddannet sig med en Master of Arts fra Royal College of Art i London i 2003, har hun fortsat med at udforske og udvikle sit kunstneriske udtryk gennem ophold i London, Berlin, New York og København.

Læs mere her