Vi har revideret jeres indhold

Tekst

Katrina Schelin

Fotos fra workshop

Catrine Zorn

En iscenesat reading af nyskrevne tekster i scenografien til KEJSEREN AF PORTUGALIEN.
Betty blander igen blod med kunstnere uden for teatrets sfære og og skaber denne gang et søsterværk i samarbejde med Center for Kunst og Mental Sundhed.

Med afsæt i Selma Lagerlöfs roman KEJSEREN AF PORTUGALIEN og teatrets dramatisering af den har 10 skribenter fra Center for Kunst og Mental Sundhed skrevet deres egne tekster. En mosaik, et kor af tekster og forskelligartede scener og stemmer som flettes sammen til en overraskende helhed. Skribenterne har udviklet teksterne i et workshop-forløb på teatret, faciliteret af de tre forfattere Sebastian Nathan, Anna Rieder og Rasmus Daugbjerg.

Men hvad er det for et format? Er det en forestilling? Nej. Er det en reading. Tjoo. Men alligevel ikke helt. Teatret har skabt et nyt værk ovenpå Selma Lagerlöfs fortælling, og det, vi laver her, er et værk oven på de to værker, som er helt sit eget. Instruktør Elisa Kragerup har i prøveforløbet kaldt det en “kollage-iscenesættelse i en æstetisk reading-form”.

Lørdag den 8. november 2025 blev teksterne fremført af de tre skuespillere Christine Albeck Børge, Mikkel Arndt og Josephine Park i en unik iscenesættelse af Elisa Kragerup med titlen VI HAR REVIDERET JERES INDHOLD, skabt særligt til en aften på Betty Nansen Teatret, hvor skribenterne fra Center for Kunst og Mental Sundhed oplevede deres tekst oplæst fra scenen.

Efter denne ene aften med opførelse af teksterne, arbejder vi videre med at skabe en turnéversion, som kan besøge psykiatriske afdelinger og spille for publikummer, der ikke har mulighed for at tage i teatret.

Elisa Kragerup, instruktør af KEJSEREN AF PORTUGALIEN og iscenesat-aftenen VI HAR REVIDERET JERES INDHOLD:

“I fortællingen om Kejseren af Portugalien oplever vi et menneske, der går rundt og siger, at den her virkelighed, I oplever, det er altså ikke den rigtige. Forestillingen fokuserer på landsbyen, hvordan byen reagerer på én, og som har en anden realitet, der skubber til, hvordan vi kigger på vores verden. Vi håber, at vores iscenesat-aften VI HAR REVIDERET JERES INDHOLD vil give endnu et lag til fortællingen og at teksterne, som skribenterne skaber også vil være med til at skubbe til, hvordan vi kigger på vores verden.” 

Workshopforløb

Center for Kunst og Mental Sundhed har sat ord på, hvordan det oplevedes at deltage i workshopforløbet, hvor skribenterne udviklede teksterne.

Det er som en fugl, der flyver væk fra mig nu, siger en af deltagerne om sin tekst til workshop nummer to på Betty Nansen Teatret.

Ideen er, at deltagernes tekster skal ’flyve’ fra workshoppen i øvelokalet og ende på scenen, hvor teksterne i en bearbejdet form opføres af skuespillere og kor.

Skuespiller Sarah Boberg var med i øvelokalet, og gav deltagerne mulighed for at høre deres foreløbige tekster blive læst højt af en skuespiller.

Det er en sårbar proces. Vi har skrevet på bare 15 minutter, og nu hører vi teksten læst højt af en professionel. Det er helt vildt!, siger Charlie Hanghøj, som er en af deltagerne fra CKMS.

Det er både en øm og ængstelig oplevelse. Men det er også givende og validerende, at det jeg har lavet, kan bruges til noget. At det kommer ud af min lille notesbog og bliver brugt som værktøj for en anden person er enormt inspirerende. Det giver også noget selvtillid.

Omkring bordet diskuterer deltagerne, hvordan de oplæste tekster skifter karakter alt efter tempo, pauser og stemmens volumen. Nogle sekvenser bliver næsten hemmelige, mens andre får ny vægt. Skuespilleren giver teksterne et nyt liv, og demonstrerer forskellen på en litterær og en dramatisk tekst.

Intimt på en foruroligende måde, oplever en. Mens en anden oplever stor befrielse ved at sende ’fuglen’ ud i verden.

Birgit Bondesen, overlæge og stifter, Center for Mental Sundhed:

“Vi er optaget af den skønlitterære skrifts mulighed for at bære alt det brogede og sårbare og fantasifulde og hemmelige, der kan leve i vores indre og ydre verdener. Poesiens fordel er, at den ikke adlyder normative regler. Alt kan være et digt for den, der formår at læse. Den er et blik, en måde at være i verden på, som kan åbne fællesskab og skønhed imellem os på en måde, der ikke kun skaber nye måder at fortælle på, men også nye måder at forstå hinanden.”

Tekster som en kollektiv refleksion

Skribenterne fik stillet den samme opgave; at skrive tekster, som skifter mellem ”vi” og ”nogle af os”. Vi har fået lov at citere fra nogle af teksterne. Citaterne er udvalgt for at illustrere nogle af de verdener, som trådte frem, og nogle af de vi’er og nogle-af-os’er, der fremkom. Forhåbentlig giver citaterne også en fornemmelse af, hvordan teksterne endte med at tale sammen i en kollektiv refleksion over, hvordan vi som individer indgår i fællesskaber.

Citater fra teksterne

I kan bare skille mig ud af flokken.
Jeg trives bedst i mit eget selskab.
Jeg er ikke en del af jeres forening.
Jeg har aldrig søgt medlemskab.
Penselstrøg udpensler paradis.
Et punktum for masser og individer.
Her deler vi sol, og vind lige.
Dem der driver væk fra folden,
gør det som satellitter,
der stadig kredser om helheden.
For hvad betyder det egentlig
at være en del af flokken?
Hvis denne er blottet for særpræg,
ville det ikke være fattigt?
Slangen er et dovent dyr,
der vrider sig i træ og krat.
Måske den ikke skaber splid for fællesskabet,
men blot ligger lige og stift,
som en tankestreg lige for dine fødder.

Johannes

Vi er meget glade,
nogle af os faktisk endnu gladere.
Så glade, at vi ikke kan begribe omfanget.
Nogle af os vil gerne hoppe op i luften,
for at vise hvor glade vi er.
Vi gør det. Vi hopper op og ikke ned.
Bare op, op, op.
Nogle af os hopper endnu højere end andre,
men alle hopper kun op, ikke ned.
Ikke fordi det er farligt at hoppe ned,
men fordi vi har været nede i lang tid.
Nogle af os faktisk endnu længere end lang tid.
Vi hopper op, op, op.

Rike

Vi spiste vores frokost sammen,
og vi gav hinanden knus
når en kollega spontant lod en tåre falde trillende ned hen over uro eller stres.
En uro der jo sandsynligvis havde sin grund i faktorer med rodfæste i privaten,
og ikke fra arbejdspladsen.
Sådan er det jo.

Der var nogle vi ringede oftere til end andre,
Der var nogle der oftere holdt frokostpause sammen.
Vores leder var på vores side fortalte hun,
hun ville selvfølgeligt gøre alt hvad hun kunne i konflikten.

Konflikten var vi fælles om, men der var nogle
der var mere involveret i den end andre.
Sådan er det jo.

Veronica

På scenen var Christine Albeck Børge

Mikkel Arndt

og Josephine Park

Holdet bag

Tekstforfattere

Joakim Vilandt, Olivia Lund, Rike Freyermuth, Sølve N. Lauritsen, Charlie Hanghøj, Christian Valsøe Leegaard, Mathias Kirkeskov Madsen, Veronica Riget, Johannes Nilsen og Birgit Bondesen

Tekstkonsulenter

Sebastian Nathan, Anna Rieder og Rasmus Daugbjerg

Iscenesættelse

Elisa Kragerup

Skuespillere

Christine Albeck Børge, Josephine Park, Mikkel Arndt

Komponist

Louise Alenius

Lysdesign

Christian Alkjær

Lyddesign

Troels Møller

Samarbejdspartner

Center for Kunst og Mental Sundhed

En særlig tak til

Sarah Boberg for deltagelse i workshop og til Alfabet – Danmarks litteratur- og poesihus for formidlingssamarbejde

Søsterværkerne er støttet af

Bikuben Fonden