The Hotel

Fra den 1. april til den 1. maj kan du tjekke ind på THE HOTEL - et escape room skabt i samarbejde med Mystery Makers som et søsterværk til danseforestillingen BEFORE THE END. Escape roomet er en scenografisk forlængelse af universet i forestillingen, der havde premiere i februar 2026.

Hvem har myrdet Betty Nansen?

Under en voldsom storm søger I ly i lobbyen på et mystisk hotel. Noget ved stedet føles velkendt … og alligevel forkert. Et mord har fundet sted på hotellet: Den berømte skuespiller Betty Nansen er blevet myrdet, og er nu jeres opgave at opklare forbrydelsen og finde morderen. Der er fire mistænkte: En privatdetektiv, en læge, en clairvoyant og en skuespillerkollega, der alle en forbindelse til den afdøde. Alle skjuler noget. I skal finde ud af hvad.

Søsterværk

Der er elementer fra forestillingen fx store tunge gardiner hele vejen rundt, der er med til at skabe rummet. Men selvom de to scenografier er i tråd med hinanden, er der helt klart tale om "a distant cousin not a twin".

Scenografi Fredrik Floen

Fra forestilling til escape room

Scenografien til escape roomet er inspireret af den scenografien, som Frederik Floen skabte til forestillingen BEFORE THE END, og den opmærksomme teatergænger vil også kunne få øje på genstande fra Bettys rekvisitlager. Billedet her er fra den allerførste "skitseaflevering", hvor Fredrik Floen beskrev sine idéer til scenografien til BEFORE THE END. Udover en tidsløshed deler de to scenografier også en stemning af, at intet er, hvad det ser ud til at være. Begge er en slags ’mellemrum’ og er fyldt med fragmenter og ting, der har haft et tidligere liv.

Om oplevelsen

THE HOTEL er et escape room, hvor du har 60 minutter til at efterforske mordmysteriet: Hvem myrdede Betty Nansen?! I hotellets lobby skal du sammen med de andre, du er ankommet med, løse gåder og finde beviser, før de mistænkte slipper væk. Tilstede er en receptionist, som ved mere, end man skulle tro. Hvis I ikke når at opklare forbrydelsen, går en morder fri…

Oplevelsen er et escape room med en tydelig scenisk stemning, hvor der er byttet rundt på scene og publikum, hvor du selv træder ind i fortællingen som aktiv deltager. THE HOTEL er skabt i samarbejde med escape room-producenterne Mystery Makers, som i 2014 skabte det første skandinaviske escape room.

 

DATO 
Alle dage fra 1. april  til 1. juni

TID
10:00 – 22:00

STED
Grønningen 15, 1270 København K

VARIGHED
60 minutter

ANTAL DELTAGERE
4-9

 

Læs mere og køb billet