Mennesket mod den satans natur
Koreograf Signe Fabricius gav kroppe ord på Betty med storsuccesen Bonnie og Clyde. Nu vender hun tilbage med en ny danseforestilling. Her fortæller hun om forestillingen, og om nogle af de danseformer, der skal gøre ord overflødige i I am Gold
AF DAVID PEPE BIRCH
F O T O S A F Z A R K O I V E T I C
Hvad er I am Gold?
”En dansefortælling om menneskets kamp med – og mod – naturen.”
Hvad handler den om?
”En stærk moderne kvinde, der har styr på livet, kærlighed og karriere. Hun føler sig i kontrol, også over sin egen krop, men alt dette udfordres, da hun og hendes mand rammes af barnløshed.”
Hvad gør det ved hende?
”Hun ender i en voldsom kamp mod sine egne dæmoner, drifter og stærke trang til eskapisme samt længslen efter at kunne vende tilbage til det ukomplicerede liv. Der er stærke biologiske kræfter i os, og kvindens trang til selv at kunne formere sig ender med at isolere hende. Den får hende til at skubbe de mennesker, som elsker hende, fra sig, og får hende i sidste ende til at smadre sit eget gode liv – og sin egen krop, sin egen natur.”
Hvad fascinerer dig?
”At vi som moderne mennesker gerne vil kontrollere naturen, og har svært ved at acceptere naturens magt over os – både når det handler om at formere os, men også når det handler om vores drifter eller vores forhold til døden. Manglen på kontrol over naturen kan slå over i selvhad. Sex og liderlighed kan være en måde at mærke sig selv på, og en måde at søge letheden og det legende, ubekymrede liv på, men det kan også blive destruktivt og en måde at straffe sig selv på. Så bliver det mennesket mod den satans natur.”
DANS DANS DANS
BALLET
Italiensk/fransk scenedans med rødder tilbage til 1400-tallet.
”Ballet er for mig kombinationen af fuldstændig teknisk beherskelse med poesi og kunstnerisk frihed. Ballet er total kropskontrol, fordi man sætter kroppen i stand til at udtrykke det umulige. Jeg bruger ballettens sprog i I am Gold til at vise, at hovedkarakteren – kvinden (og manden for den sags skyld) – har en fuld og nærmest overmenneskelig beherskelse af sin krop – af sin natur. At hun har knoklet for at opnå fuld kontrol, men at det viser sig, at naturen ikke kan kontrolleres, og det udfordrer derfor selve hendes måde at danse på, som viser sig på en måde at være en illusion: Hun behersker sin krop fuldstændigt – og dog slet ikke. Mine ballethelte er – uden diskussion – Astrid Elbo og John Neumeier. Astrid Elbo, som er med i forestillingen, fordi hun er så vild en kunstner, og fordi hun har knoklet i så mange år på at blive vanvittig god til det, hun gør, og alligevel tør og vil og kan kaste
sig ud i at danse, tale, spille på alle mulige andre måder også. Og John Neumeier, fordi hans ballet Romeo og Julie er den bedste fortælling i krop, jeg nogensinde har set på en scene.”
URBAN
Et samlet udtryk for de danseformer, der er blevet til uden for det professionelle etablissement.
”For mig er street energi og følelser – vildskab og tæmmet vildskab. Jeg tænker, det var street, mennesker startede med. At udtrykke sig igennem kroppen frit, lade følelserne folde sig
ud. Man kan næsten komme i trance af at se på house. Det er som et tog, der ruller. En konstant bevægelse – ligesom naturen er. Naturen er en stor del af fortællingen, så der vil jeg bruge street som sprog. Blandt andet.”