ALT ER I OPLØSNING

Kunstnerisk leder af Dansk Danseteater Marina Mascarell har længe ønsket at samarbejde med Marco Layera. Hun har fulgt hans arbejde gennem mange år og har oplevet, hvordan hans særlige fysiske tilgang til teatret åbner for et potentiale, som rækker ud over det traditionelle skuespillerarbejde.

”Jeg er fan. Det er et meget fysisk teater, og hver gang jeg har set hans forestillinger, har jeg tænkt, at det ville fungere godt med dansere. At deres kroppe kunne bringe hans arbejde et andet sted hen end skuespillernes.”

Layeras værker flyder frit mellem det fysiske, det politiske og det poetiske. Selvom hans udgangspunkt er teatret, rummer hans arbejde ifølge Mascarell en tydelig kropslig og rumlig tænkning, som har klare berøringsflader med koreografisk praksis.

”Hans arbejde er fysisk, politisk, dristigt, intelligent og poetisk. Der er en tydelig koreografisk intuition i det, samtidig med at han arbejder narrativt og abstrakt på én gang.”

Da muligheden for et samarbejde mellem Dansk Danseteater og Betty Nansen Teatret opstod, var det derfor oplagt for Mascarell at tænke i retning af en teaterinstruktør snarere end en koreograf. Valget faldt hurtigt på Marco Layera.

”Jeg foreslog straks at arbejde med en teaterinstruktør. Marco var det første navn, der dukkede op. Det føltes som en drøm at invitere ham.”

Arbejdet med Before the End er udviklet uden et fast dramatisk forlæg. I stedet er forestillingen blevet til gennem en kollektiv proces, hvor performerne har været aktive medskabere af materialet.

”Marco skaber værket sammen med performerne. Han starter fra nul, ikke fra en tekst, men gennem opgaver og reaktioner i rummet. Præcis som mange koreografer gør. Jeg blev overrasket over, hvor intenst han arbejder med performerne, og hvordan han trigger fysiske reaktioner gennem stærke emotionelle tilstande.”

For danserne har denne tilgang været både udfordrende og krævende. De har skullet arbejde med bevægelse på måder, som adskiller sig fra deres vante praksis.

”Danserne er ikke vant til at udvikle bevægelse ud fra så ladede følelsesmæssige situationer. Deres kroppe bliver ekstremt belastede, og nogle har brug for fysisk afladning bagefter.”

Som publikum oplever Mascarell, at Layeras værker insisterer på engagement og refleksion. De søger ikke at give entydige svar, men inviterer tilskueren til aktivt at forholde sig til verden og til de strukturer, vi lever i.

”Når jeg har set hans værker, har jeg grinet, grædt og været dybt bevæget. Hans teater skubber til måden vi modtger teater og inviterer publikum ind i en bevidsthedstilstand, hvor det ”at se” bliver en aktiv, etisk handling.”

Det politiske aspekt i Layeras arbejde er tæt forbundet med hans blik på samfundets brudflader. Ifølge Mascarell er det netop det ubehagelige og konfronterende, der gør værkerne nødvendige.

”Hans arbejde er politisk, fordi det afslører sociale brud og universel uretfærdighed, ikke kun gennem ideer, men gennem kroppen. Det ubehag, det skaber, er ikke dekorativt; det er essentielt, fordi det tvinger os til at konfrontere det, vi ofte forsøger at undgå.”

Som kunstnerisk leder ser Mascarell det som en central opgave at præsentere forskellige kunstneriske stemmer og arbejdsformer i et nationalt kompagni som Dansk Danseteater.

”Jeg inviterer meget forskellige kunstnere ind, men de er forbundet i deres måde at arbejde i studiet på. For et nationalt kompagni er det vigtigt at vise bredden i dansekunsten.”

Tematisk placerer Before the End sig i et mellemrum præget af forandring og usikkerhed, hvor eksisterende strukturer er i opløsning, og nye endnu ikke har taget form.

”Forestillingen befinder sig i et rum, hvor det gamle falder fra hinanden, og det nye endnu ikke kan opstå. Alt er i opløsning – og det føles mere relevant end nogensinde.”