Hvor det pusler rugevarmt

Tekst

Katrina Schelin

Visuals

Signe Dige

Videointerview

Daniel Sørensen

Et animeret søsterværk.

Oplev den animerede musikvideo ’Hvor det pusler rugevarmt’ af Signe Dige, som fortolker Line Feldings musik. Med videoen skaber Dige et surrealistisk univers, hvor Teletubbies med griseansigter udfordrer os på vores forståelse af tryghed og fare.

Med inspiration fra folkevisen Elverskud giver Signe Dige en nutidig fortolkning af fortællingen om mennesket, der går så meget farligt igennem for at bevæge sig fra et livsstadie til et andet. Værket ‘Hvor det pusler rugvarmt’ er en fortælling, der udforsker den skrøbelige grænse mellem barndommens uskyld og voksenlivets konsekvenser. Gennem en rejse ind i en tåget skov, hvor Teletubbies med griseansigter danser omkring os, udfordres vi på vores forståelse af tryghed og fare.

Kan barndommens symboler både rumme uskyldens renhed og samtidig advare om de konsekvenser, der venter, når vi træder ind i de voksnes rækker? Overgangen fra barn til voksen handler ikke kun om at miste sin uskyld – det er også en erkendelse af, hvad det vil sige at blive ældre.

’Hvor det pusler rugevarmt’ er et søsterværk til forestillingen FOLKEVISER. Se videoen nedenfor, og læs mere om Bettys nye søsterværk-format.

Værket er muliggjort gennem støtte fra Bikubenfonden.

I skoven kan alt ske

Interview med Signe Dige

På Betty Nansen Teatret skaber vi scenekunst, men vi elsker også at udvide rammerne for, hvad et teater kan. Derfor skaber vi også søsterværker, hvor vi arbejder tæt sammen med tidens dygtigste kunstnere om andre værker end teaterforestillinger. Vi har blandt andet rakt ud til animator Signe Dige, som har lavet en musikvideo inspireret af vores forestilling FOLKEVISER til et af Line Feldings musikstykker fra forestillingen.

 

SØSTERVÆRK #7 af Signe Dige
I skoven kan alt ske – og det gør det så også!


Det er en ret syret video, du har lavet. Hvad er det med de Teletubbies? Det bliver vi nødt til at få at vide som det første.
Ja, videoen er meget absurd og surrealistisk, hvilket er en stil, jeg normalt arbejder meget med i mine værker. Teletubbies er barnlige og legende og virker enormt uskyldige. Men som jeg er blevet ældre, så oplever jeg dem mere sådan, ubehagelige. Altså, de er altid glade og det hele er bare godt, og det er et kæmpe ’red flag’. Og så bor de i det her landskab, hvor solen altid skinner, og solen er en baby, og det hele er meget, meget rent og meget trygt. Det synes jeg er lidt creepy, hvilket gjorde dem interessante for mig at have med som element.

Hvordan hænger Teletubbies og folkeviser sammen?
Jeg så Teletubbies, da jeg var barn, stop op klokken syv om morgenen og satte mig foran fjernsynet.Teletubbies har de lært mig om konsekvensberegning, de har lært mig om følelser, og de lærte mig, hvad der er okay og hvad der ikke er. På den måde har de været min tids folkeviser, der fortæller børn om, hvordan tingen hænger sammen og hvad de kan forvente i livet.

Hvad var dit forhold til folkeviser, inden du gik i gang?
Jeg havde ikke på forhånd det store forhold til folkeviser. Jeg tror egentlig, jeg syntes de var sådan lidt svære at forstå og lidt kedelige egentlig, fordi jeg ikke helt forstod, hvad det var, de handlede om. Men da jeg dykkede ned i det gik det op for mig, hvor grundlæggende og meget håndgribeligt og relaterbart, det er.

Jeg er blevet inspireret af den folkevise, som Lines sang også inspireret af, som hedder Elveskud. Den handler om en mand, som skal giftes, og som så bliver fristet af en elver. Der står, at hun er en liderlig ung elver. Hun vil gerne danse med ham, og han siger, det kan han ikke, men han lader sig til sidst friste og det ender med, at de danser ham ihjel. Folkevise handler tit om en overgang i livet til en anden fx fra ikke-gift til gift. Jeg har fokuseret på overgangen fra barn til voksen.

Hvad betyder titlen for dig?
Titlen ’Hvor det pusler rugevarmt’ har jeg valgt ud fra følelsen, du har, når du ligger i noget varmt græs på en sommerdag, og du kan høre, at græsset omkring dig pusler og laver små lyde, og alt føles trygt. Den salighed, der er ved at ligge der. Jeg forestiller mig, at det minder om, når man en dag skal dø og ligger i graven. I jorden der omgiver dig, hvor det så lige pludselig er jorden og de dyr, der er der, som du er ved at blive en del af, som pusler omkring dig. Og jeg forestiller mig, hvordan du giver dig selv hen til, hvor du så nu skal hen. Ja, det er måske lidt dark…

Men videoen er samtidig meget farverig…?
Jeg er meget fascineret af gyserfilm. Jeg synes, at gyserfilm er en virkelig spændende genre. Det er det med noget meget ubehageligt i noget meget smukt.
Lines musik fik mig straks til at tænke på at løbe hen over en smuk eng. Hvor himlen er blå, og jeg kunne med det samme se folk danse for mig. Og så kommer der de her lidt creepy dansende Teletubbies med griseansigter.

Ja, og træer med øjne…?
Der er en enorm kraft i naturen, og det har jeg prøvet at overføre på en lidt fjollet måde. Ved at sætte nogle øjne på træerne og få dem til ligesom at være bevidste omkring vores tilstedeværelse, når vi kommer ind i skoven. Og det samme med teletubbies på en eller anden måde. De eksisterer ligesom i det her land, som er deres, og det er deres territorie. Og det er også det, der går igen med folkeviser, at det ligesom er en form for varsel, inden du går ind i skoven. Altså når først du går derind, så er du ikke længere i kontrol over det, der kommer til at ske…