FIRST HATE iscenesat

I optrådte på Betty Nansen Teatret som en del af Iscenesat-konceptet i samarbejde med Roskilde Festival. Hvordan var det at spille jeres musik i scenografien til STOLTHED OG FORDOM?

Vi må indrømme at vi trådte temmelig uvidende ind i scenografien. Det var utroligt udfordrende og sjovt og resultatet blev virkelig stærkt.
Vi elskede alt ved det. Hele rummet omkring vores musik blev et andet. Alt fik en anden dybde i det gamle teaterrum.

ISCENESAT-formatet bygger bro mellem musik og scenekunst. Hvilke nye elementer tilføjede I til jeres koncertformat for at tilpasse jer denne hybrid mellem de to kunstformer?

Vi fik virkelig lov at tænke vores optræden på en ny måde. Hvordan vi bevægede os og interagerede med rummet. Der var plads til mere stilhed, mere eftertanke, og det skabte en helt ny dynamik. Vi legede med det dramatiske og lod musikken smelte sammen med scenografien og historien, alt var koreograferet og tænkt på, sådan er det normalt overhovedet ikke.

Hvordan var jeres samarbejde med teatrets instruktør, Elisa Kragerup, og hvordan var jeres kreative proces?

Elisa er fantastisk. Hun kom virkelig med mange gode ideer. Vi gjorde bare alt hvad hun sagde og så greb hun alle de ideer vi kastede tilbage. Processen var meget samarbejdende, og det var en kæmpe gave at få et udefrakommende blik på os.

Hvordan var det at arbejde med temaerne fra Stolthed og fordom? Føler I, at der er en parallel til jeres egne budskaber og musikalske udtryk?

Vi både græd og grinede i salen, da vi så forestillingen. Kærlighed er et gennemgående tema for os, både det smukke og det mere komplekse. “Stolthed og Fordom” er jo på mange måder en ret gammeldags mand kvinde fortælling, som ikke nødvendigvis afspejler First Hates måde at tænke og opleve kærlighed på, men den moderne opsætning var vildt sjov og formåede at puste liv og relevans ind i historien.

LOVE CON, som afholdes før jeres koncert, fokuserer på kærlighed og seksualitet. Hvordan forholder I jer som kunstnere til disse temaer, og hvordan reflekteres de i jeres musik?

Kærlighed og seksualitet, kan man aldrig snakke for meget om. Det er et evigt tema, som vi mennesker aldrig stopper med at finde interessant. Det er en stor del af mit tekstunivers og jeg skriver ofte om de følelser, der kan være svære at tale om.

Hvordan var det at optræde på en intim teaterscene i modsætning til større festivaler som Roskilde? Hvilke udfordringer og fordele oplever I ved det?

Det er en helt anden oplevelse. Vi laver normalt et par aftaler inden showet men ellers er alt jo improviseret, lige fra dansemoves til hvad der bliver sagt mellem numrene osv. Her var alt iscenesat og vi havde kostumer, sceneskift, kostumeskift, og både strenge og nogle knap så strenge instrukser og aftaler, som vi adlød. Der er noget meget personligt ved at optræde i et mindre rum, hvor man kan se folks reaktioner tæt på – det kræver en anden form for tilstedeværelse, men det giver også noget mere nærværende tilbage.