Chefkonsulent Morten Svalgaard Nielsen: “Samskabelse fremmer ejerskab, engagement og innovation”

Vores klode, samfund og institutioner er under pres, og mange steder er man begyndt at se samskabelse som en del af løsningen. Når det kommer til komplekse samfundsmæssige problemstillinger såsom klima- og trivselskrisen kan de kun løses på tværs af sektorer og kontinenter. Vi er – heldigvis – ikke er alene om at arbejde med kollektiv samskabelse, samskabelse bruges efterhånden i mange sammenhænge – også udenfor kunst- og kultursektoren.

BETTY UDVIKLER vender nu blikket udad med en række interviews med personer i andre sektorer, der arbejder med at skabe forandringer via samskabelse. Morten Svalgaard Nielsen fortæller her blandt andet om hvordan ledere, i eksempelvis sygehusvæsnet, der arbejder med samskabelse, kan lære meget af arbejdet med kunst.

Hvordan arbejder du med samskabelse i dit arbejde for Region Hovedstaden?

I sundhedssektoren, hvor mange forskellige systemer og aktører skal arbejde sammen, har samskabelse et kæmpe potentiale som en måde at håndtere komplekse og ofte modsatrettede interesser. Jeg kan se for mig, at samskabelse bliver en kernekomponent i vores måde at drive sundhedsvæsenet på. Region Hovedstaden er en stor organisation med mange forskellige aktører, lige fra sundhedspersonale og patienter til borgergrupper, institutioner og andre offentlige og private aktører. For at skabe mere sammenhængende og effektive behandlingsforløb er vi nødt til at arbejde på tværs af disse aktører og inddrage dem i beslutningsprocesserne.

For eksempel har vi i Flexklinikken på Bispebjerg hospital og Familieambulatoriet på Hvidovre hospital, som integrerer en samskabende tilgang i arbejdet. Her arbejder sundhedspersonale tæt sammen med patienterne for at skræddersy behandlingsforløb, der passer til den enkeltes livssituation. Gennem disse processer bliver patienterne aktive medskabere af deres egen behandling, og dette giver dem en følelse af ejerskab og ansvar, der forbedrer resultaterne. I Center for Kunst og Mental Sundhed bruges kunst som en aktiv metode til at fremme mental sundhed. Kunstneriske projekter giver patienter mulighed for at udtrykke sig selv og bearbejde deres følelser på en måde, som traditionel terapi ikke altid kan facilitere. Kunsten spiller her en afgørende rolle, fordi den muliggør en åben og kreativ tilgang til problemerne. Vi har set, hvordan kunstneriske metoder kan bruges til at fremme dialog og skabe nye måder at forstå og løse problemer på. Et andet eksempel er Don’t Fear The Weird, en filmfestival, der bruger kunst som et værktøj til at nedbryde stigmatiseringen af psykisk sygdom. Her bliver biografgængere udfordret på deres forståelse af, hvad det vil sige at være psykisk syg, og hvordan samfundet ser på det anderledes og skæve. Dette projekt viser, hvordan kunst ikke kun kan bruges til at forbedre enkeltpersoners liv, men også til at skabe bredere samfundsmæssige forandringer.

Hvilke udfordringer og potentialer ser du ved en samskabende tilgang til ledelse?

En af de største udfordringer ved samskabelse er, at man som leder ikke længere kan kontrollere processen i traditionel forstand. Det kan være en udfordring at holde rummet åbent for alle stemmer og sikre, at alle føler sig hørt, især når der er uenigheder eller konflikter. Når man arbejder med kunst, er det ofte et spørgsmål om at lade processen udfolde sig uden at kende det præcise resultat. Ledere, der arbejder med samskabelse, kan lære meget af denne tilgang, fordi de skal kunne rumme usikkerhed og acceptere, at løsningen måske først opstår undervejs i processen. En kunstnerisk tilgang kan være med til at skabe en struktur for denne uforudsigelighed ved at give plads til improvisation, eksperimenter og nye ideer.

Potentialet ved en samskabende tilgang til ledelse er enormt. Når ledere formår at facilitere samskabelse, kan de skabe noget, der er større end summen af de enkelte bidrag. Samskabelse fremmer ejerskab, engagement og innovation, fordi alle involverede føler sig som en del af løsningen. Det kan også styrke relationerne mellem de involverede parter, fordi de har arbejdet sammen om at skabe noget nyt. Dette kan være med til at skabe mere bæredygtige og langvarige løsninger, fordi de er forankret i et fælles ansvar.

Hvilken rolle spiller begrebet samskabelse, når du rådgiver ledere?

Når jeg rådgiver ledere, sammenligner jeg ofte samskabelse med cirkulær dramatik i teateret. I teateret er der ikke altid én lineær handling, men derimod en konstant bevægelse mellem skiftende dynamikker, som lederen eller instruktøren skal navigere i. Kunstneriske processer i samskabelse fungerer på samme måde. De åbner op for improvisation, hvor deltagerne får mulighed for at udforske nye idéer og skabe noget unikt i fællesskab.

Kunst skaber desuden et følelsesmæssigt rum, hvor deltagerne kan bearbejde deres følelser og tanker på en måde, der kan være svær at opnå i mere traditionelle arbejdsgange. Følelser er ofte en vigtig del af samskabelsesprocesser, fordi de kan drive både motivation og kreativitet. Når kunst bruges som en ramme for samskabelse, giver det plads til, at følelser kan komme til udtryk og blive en produktiv del af processen. Dette kan være med til at skabe en stærkere forbindelse mellem deltagerne og gøre det lettere at håndtere konflikter og modsatrettede interesser.

Hvilken rolle mener du samskabelse kan spille i forhold til de samfundsudfordringer, vi står overfor i dag?

De komplekse samfundsudfordringer, vi står overfor i dag, kalder vi ofte ‘vilde problemer’ (wicked problems). Det er f.eks. klimaændringer, ulighed og sundhedskriser. Fælles for dem er, at der ikke er én enkelt løsning, og løsningen vil ofte skulle findes ved at inddrage mange forskellige aktører. Samskabelse er nødvendigt i arbejdet med disse problemer, fordi det kræver tværgående samarbejder, hvor flere aktører kommer til bordet og arbejder sammen om at finde løsninger.

Kunst kan spille en vigtig rolle i disse processer, fordi den skaber rum for dialog, refleksion og kreativ tænkning. Kunstneriske processer kan hjælpe os med at tænke ud af boksen og finde nye løsninger, som vi måske ikke ville have opdaget gennem mere traditionelle metoder. I kunstens verden er der plads til at eksperimentere, tage risici og fejle, hvilket er vigtigt, når man arbejder med komplekse samfundsproblemer. Kunst kan også være med til at skabe forbindelse mellem mennesker på tværs af samfundsmæssige skel. Ved at bruge kunst som et fælles tredje kan vi skabe en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt for samarbejde. Dette kan være med til at nedbryde de barrierer, der ofte opstår mellem forskellige aktører i samfundet. Gennem kunst kan vi skabe en ramme for samskabelse, hvor alle føler sig inviteret ind og hørt, og hvor der er plads til at udforske forskellige løsninger i fællesskab.