Vores klode, samfund og institutioner er under pres, og mange steder er man begyndt at se samskabelse som en del af løsningen. Når det kommer til komplekse samfundsmæssige problemstillinger såsom klima- og trivselskrisen kan de kun løses på tværs af sektorer og kontinenter. Vi er – heldigvis – ikke er alene om at arbejde med kollektiv samskabelse, samskabelse bruges efterhånden i mange sammenhænge – også udenfor kunst- og kultursektoren.
BETTY UDVIKLER vender nu blikket udad med en række interviews med personer i andre sektorer, der arbejder med at skabe forandringer via samskabelse. Morten Svalgaard Nielsen fortæller her blandt andet om hvordan ledere, i eksempelvis sygehusvæsnet, der arbejder med samskabelse, kan lære meget af arbejdet med kunst.
Hvordan arbejder du med samskabelse i dit arbejde for Region Hovedstaden?
I sundhedssektoren, hvor mange forskellige systemer og aktører skal arbejde sammen, har samskabelse et kæmpe potentiale som en måde at håndtere komplekse og ofte modsatrettede interesser. Jeg kan se for mig, at samskabelse bliver en kernekomponent i vores måde at drive sundhedsvæsenet på. Region Hovedstaden er en stor organisation med mange forskellige aktører, lige fra sundhedspersonale og patienter til borgergrupper, institutioner og andre offentlige og private aktører. For at skabe mere sammenhængende og effektive behandlingsforløb er vi nødt til at arbejde på tværs af disse aktører og inddrage dem i beslutningsprocesserne.
For eksempel har vi i Flexklinikken på Bispebjerg hospital og Familieambulatoriet på Hvidovre hospital, som integrerer en samskabende tilgang i arbejdet. Her arbejder sundhedspersonale tæt sammen med patienterne for at skræddersy behandlingsforløb, der passer til den enkeltes livssituation. Gennem disse processer bliver patienterne aktive medskabere af deres egen behandling, og dette giver dem en følelse af ejerskab og ansvar, der forbedrer resultaterne. I Center for Kunst og Mental Sundhed bruges kunst som en aktiv metode til at fremme mental sundhed. Kunstneriske projekter giver patienter mulighed for at udtrykke sig selv og bearbejde deres følelser på en måde, som traditionel terapi ikke altid kan facilitere. Kunsten spiller her en afgørende rolle, fordi den muliggør en åben og kreativ tilgang til problemerne. Vi har set, hvordan kunstneriske metoder kan bruges til at fremme dialog og skabe nye måder at forstå og løse problemer på. Et andet eksempel er Don’t Fear The Weird, en filmfestival, der bruger kunst som et værktøj til at nedbryde stigmatiseringen af psykisk sygdom. Her bliver biografgængere udfordret på deres forståelse af, hvad det vil sige at være psykisk syg, og hvordan samfundet ser på det anderledes og skæve. Dette projekt viser, hvordan kunst ikke kun kan bruges til at forbedre enkeltpersoners liv, men også til at skabe bredere samfundsmæssige forandringer.
Hvilke udfordringer og potentialer ser du ved en samskabende tilgang til ledelse?
En af de største udfordringer ved samskabelse er, at man som leder ikke længere kan kontrollere processen i traditionel forstand. Det kan være en udfordring at holde rummet åbent for alle stemmer og sikre, at alle føler sig hørt, især når der er uenigheder eller konflikter. Når man arbejder med kunst, er det ofte et spørgsmål om at lade processen udfolde sig uden at kende det præcise resultat. Ledere, der arbejder med samskabelse, kan lære meget af denne tilgang, fordi de skal kunne rumme usikkerhed og acceptere, at løsningen måske først opstår undervejs i processen. En kunstnerisk tilgang kan være med til at skabe en struktur for denne uforudsigelighed ved at give plads til improvisation, eksperimenter og nye ideer.
Potentialet ved en samskabende tilgang til ledelse er enormt. Når ledere formår at facilitere samskabelse, kan de skabe noget, der er større end summen af de enkelte bidrag. Samskabelse fremmer ejerskab, engagement og innovation, fordi alle involverede føler sig som en del af løsningen. Det kan også styrke relationerne mellem de involverede parter, fordi de har arbejdet sammen om at skabe noget nyt. Dette kan være med til at skabe mere bæredygtige og langvarige løsninger, fordi de er forankret i et fælles ansvar.